Stenlillespejderne Laurentius er en spejdergruppe under Det Danske Spejderkorps (DDS). Gruppen har været i gang siden august 2002 - og har fødselsdag på Skt. Laurentius dag den 10. august.
Vision og planer
Stenlillespejderne Laurentius’s mission er at have en attraktiv spejdergruppe, som udvikler børn og unge gennem friluftsliv med udgangspunkt i en attraktiv grund og spejderhytte. Vi har tidligere arbejdet mod en åben spejderhytte, hvor spejdere og ledere kommer og går til hygge og spejderaktiviteter - også ud over normal mødetid.
Fremadrettet vil vi gerne invitere andre brugergrupper til at have glæde af det kommende Natur og Friluftscenter på Spejderengen med ny flerfunktionel hytte og udefaciliteter i et spændende, varieret naturområde.
Vi er startet med at invitere skole og SFO inkl. juniorklub til et samarbejde. Det er resulteret i en partnerskabsaftale om Naturbasen i Stenlille. Partnerskabsaftalen danner grundlag for starten på et nyt samarbejde mellem skole, SFO og spejdere, men på sigt danner den også grundlag for andre aktiviteter og flere brugere fra lokalsamfundet med Naturbasen på Spejderengen som base.
Udviklingsplan 2015+
- Fastholde børnetal, friluftsliv og patruljeliv
- Flere ledere
- Attraktiv grund
- Engagere forældre til konkrete arbejdsopgaver, men også til at deltage på sommerlejren
- Begejstringsarrangementer for ledere og lederkurser
- Ny flerfunktionel hytte opstart
2016- flere etaper frem mod 2024
- Ny flerfunktionel hytte færdig
- Etablering af nyt bålsted
- Shelter og bålhytte etableres og udbygges
- Lager faciliteter sammenbygges
Udviklingsplan vedtaget 2021 er en uddybning af gruppens planer med udgangspunkt i vores mål.
Hvert efterår holder gruppen Udviklingsseminar, hvor alle unge og voksne (ledere som forældre) er velkommen til en snak om at udvikle Stenlillespejderne Laurentius.