D. 22. februar var grundlæggeren af spejderbevægelsen Lord Robert Baden-Powells fødselsdag og i øvrigt også hans kone Olave Baden-Powells. De frabad sig på et tidligt tidspunkt fødselsdagshilsener, men bad spejderne om at give det påtænkte beløb til bedre formål og tænke venligt på spejderbevægelsen i sin helhed og andre i ringere kår.
I 1932 grundlagdes Thinking day fund på en verdensspejderkonference, således at alle frivillige bidrag fra spejdere på denne dag bliver anvendt velgørende til støtte for spejderbevægelsens udbredelse verden over.