KOM og HJÆLP os med at gøre endnu sjovere og federe at lave spejderaktiviteter på Spejderengen og i hytten for Stenlillespejderne og deres ledere.
For at kunne komme i mål med mange af vores projekter har vi brug for dig, dine børn, dine forældre, venner, bekendte, naboer og hvem vi ellers kan skrabe sammen, så der kan blive lukket projekter og skabes rum for lækre muligheder.
Tak for at byde ind, uanset om det er en time eller en hel dag - al hjælp er værdsat.
Vi har lavet en liste i tilmeldingen hvor man kan byde ind i forhold til at hjælpe. Har man mulighed for at tage værktøj med til opgaven vil det være en stor hjælp. Kommer du alene og kan klare flere opgaver sætter du dig bare på de opgaver der er mest interessante for dig og er I flere der kommer så kan der også her sættes flere "krydser" i ja til en given opgave. Er du i tvivl er det øverste svar i hver opgave "Ja, det vil jeg/vi gerne hjælpe med" og det nederste svar er "Nej".
Hvis du/I ikke kan hjælpe på denne arbejdsdag er der heldigvis mulighed for det hver tirsdag aften fra ca. kl. 18:00 og jo mere vi når des federe bliver det for spejderne og deres spejderledere når de holder møder.
Spejderhilsen
Lederne