Persondataforordning

Persondataforordning

Billedresultat for persondataforordning

Stenlillespejderne Laurentius forholder sig til den nye Persondataforordning og opfylder den som vi ser det allerede. Sammen med Det Danske Spejderkorps (DDS) følger vi de vejledninger og guides der udarbejdes.
Kort vejledning fra DDS kan du finde her.

DDS har også en side hvor der er beskrevet lidt om betydningen af forordningen.

Generelt kan vi sige at du vil ikke kunne finde oplysninger i spejderhytten med personfølsomme informationer. Alle relevante informationer findes i Medlemsservice. Medlemmer og pårørende kan finde alle de informationer som gruppens Medlemsansvarlige og Kasseren kan se ved at logge ind. Brug din mailadresse som login og hvis du har glemt din kode - tryk på "Nulstil kode".

Skal vi f.eks. på lejr kan det blive relevant at få oplysninger der er personfølsomme (CPR-nummer, medicin og helbredsoplysninger). Disse oplysninger må den nærmeste leder gerne være i besiddelse af sålænge det er relevant (altså på en lejr). Når en lejr slutter og der ikke længere er brug for de følsomme oplysninger skal de enten afleveres til rette vedkommende eller destrueres og dermed ikke være i spejdergruppen/leders besiddelse. Kommer der en ny lejr skal vi til gengæld bede om de personfølsomme oplysninger igen.

Har du spørgsmå er du velkommen til at kontakte gruppens dataansvarlige via mail: dataansvarlig [at] stenlillespejderne [dot] dk

Tilmeldinger

Titel Tilmeldingsfrist

Juleafslutning i spejderhytten tirs. 4. december 2018

27.11.2018 20:00